|
Efter opholdet på Rainbow Beach er der bustransport ind i landet til din træningsfarm. På denne tur ordnes diverse formaliteter; bl.a. Oprettelse af skattenummer og åbning af bankkonto. Efter en frokost og lidt shopping til de, der har behov for det, går turen til farmen, hvor du vil påbegynde dit 5 dages intensive farmtræningsforløb. Vi kan derefter formidle dig job med kontrakt på helt op til 12 måneder (højst 6 måneder ved hver enkelt arbejdsgiver).
Du får undervisning i, hvordan forholdene er i den australske Outback samt indsigt i alt, der er værd at vide for at kunne påbegynde dit arbejde på en farm. Underviserne på træningsfarmen begynder med at finde ud af, hvilken erfaring du har med heste, får, kvæg og andre dyr i landbruget, samt om du kan køre fire-hjulet motorcykel, motocross eller traktor.
Sammen finder I ud af, hvor dine styrker ligger, og hvor du med fordel efterfølgende kan placeres. Under træningsforløbet får du nogle færdigheder, som du senere får brug for på farmen. Det kan f.eks. dreje sig om at drive kvæg, reparere indhegninger og passe heste, men også at køre store traktorer eller høstmaskiner, hvis du allerede har noget erfaring fra lignende jobs. Disse er nogle af de væsentligste opgaver, når man arbejder på Outback farm.

|
|
|